Fortjener din hund god mad? Find hundefoder, der matcher hunden

Tag et godt kig på din hund, inden du køber hundefoder (foto petworld.dk)
Tag et godt kig på din hund, inden du køber hundefoder (foto petworld.dk)

At shoppe hundefoder er som at shoppe shampoo, cremer, internet eller noget helt femte. Sortimentet er overraskende bredt, selvom formålet med alle forskellige typer tilsyneladende er det samme. For udenforstående kan det være ekstremt svært at forstå, hvorfor det er supervigtigt, at få den helt rigtige type, der passer perfekt til dig. Men sådan har vi alle ting, vi går op i. Det kan koste mange skænderier med kæresten, at få ham til at forstå, at shampooen til 199 kr. fra frisøren bare er et must, når Superbrugsen forhandler Head’n Shoulders, der kan det hele.

På samme måde er det med hundefoder. Man kan vælge at gå discountvejen. (Hermed ikke sagt, at Head’n shoulders er discount). Man kan købe store, billigere udgaver af hundefoder, som passer til alle hundetyper og kan lidt af det hele. Og så kan man bevæge sig ind i junglen af forskellige mærker og kvalitetsprodukter, som leverer foder, der kan gøre meget godt for bestemte hunde med bestemte problemer.

Hvilken hundefoder skal man vælge?

Problemet som altid opstår, når valgmulighederne er mange, er, hvilket valg man skal tage. Skal man købe Royal Canin eller skal man købe X-tras hundeguf? Eller noget helt tredje eller 25.?

Rådet herfra må være at huske, hvilken hund du har. Der er forskel på en lille chihuahua-hvalp og en fuldvoksen grand danois. Hvalpe bruger meget energi, og skal måske have foder derefter. En grand danois spiser sikkert større mængder af foder end en lille hund. Det er også værd at tage med i beregningerne.

Produktbeskrivelserne på hundefoderpakkerne tager dig i hånden, og har du lyst til at forkæle din hund med et festmåltid af en godbid, så gå på opdagelse i foderland.

Husk dog også din egen pengepung. Din hund kan lide dig for den du er, og ikke (kun) for den mad, du serverer. Og så har du en hund. Den spiser ofte alt, medmindre den skulle være en af de kræsne. Så du behøver ikke være ekspert i foder for at fodre din hund.

Se et udvalg af hundefoder

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *