Allergi hos hunde er ofte forbundet med foder eller lopper

Hvalpefoder (foto: petworld.dk)
Pas på din hund så den ikke får lopper og flåter (foto: petworld-vet.dk)

Overraskende mange hunde lider af allergi og ligesom med mennesker findes der flere forskellige typer af allergier, den mest udbredte er dog foderintolerance og allergi for loppebid – og dem kan man som hundeejer selv være med til at dæmpe væsentligt. Der kan også være tale om andre tilfælde relateret til sygdomme, som du selvfølgelig altid først bør få afklaret med dyrlægen, før du påbegynder en potentiel behandling imod allergi.

Allergi hos hunde – foderintolerance

Foderintolerancen hos hunde skyldes at de animalske proteiner i hundefoderet ikke spaltes tilstrækkeligt og derfor sætter sig på den allergifremkaldende celle og herved opstår reaktionen. Symptomerne kan være mavesmerter, diarré og opkast. Hvis din hund er blevet diagnosticeret med foderintolerance, findes der en række foderprodukter, specielt udviklet til netop din hund. Royal Canin’s Hypoallergenic tørkost variant er bygget op på en måde, hvor proteinet er spaltet til mindre stykker, så proteinet ikke sætter sig fast på den allergibærende celle, men i stedet optages af kroppen uden allergiske reaktioner. Lidt på samme måde fungerer Hill’s Science Plan’s produkt Diet ZD, som udover at lindre foderintolerance også modvirker kronisk kløe og ørebetændelse. Spørg altid dyrlægen til råds om, hvilket produkt der er bedst til din hund, der kan være alternative produkter på markedet.

Loppe- og flåtallergi hos hunde

Alle hunde rammes af lopper og flåter, når de er på deres daglige gåture. Dette sker oftest i det tidlige forår, men kan vare helt til ind i oktober måned, før hundene slipper for skadedyrene. Nogle hunde har mere tendens til at udvikle allergi over for loppers og flåters spyt, og får derfor en allergisk reaktion, så snart skadedyret bider. Den allergiske reaktion forårsager et eksem lignende udslet, som klør gevaldigt. Forebyg derfor loppebid og flåtangreb med pipetter fra Bayvantic, Frontline Compo eller Advanced, piller fra CapStar, spray fra Frontline Combo. Spørg altid dyrlægen til råds inden du køber produkterne hjem, for nogle loppemidler må ikke anvendes med andre loppemidler på grund af den kemiske sammensætning.

Læs mere om allergi hos hunde

Du kan også få mere information her:

Find hjælp til dine hunde med allergi her

Derfor skal hunde med allergi have hjælp med det samme

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *